Politiken Mandag, 20. februar, 2023 Sektion 2 (Kultur) Side 7 (DEBAT)

Af PETER HANSEN, DANSK INDUSTRIS POLITISKE CHEF I KINA

UDENRIGSMINISTER Lars Løkke Rasmussen (M) anbefaler i Politiken, at den strategiske partnerskabsaftale mellem Danmark og Kina bliver fornyet. Aftalen tager afsæt i en række områder, hvor de to lande har en gensidig interesse i at samarbejde. Det gælder blandt andet klima, energi, og velfærd.

Løkkes beslutning er den rigtige. Ikke kun fordi den giver mening fra et økonomisk perspektiv. Beslutningen sender også et nyttigt signal om, at Danmark indtager en pragmatisk holdning til omverdenen. Kritikere af et fortsat samarbejde med Kina pointerer, at vi skal »forsøge at være på den rigtige side af historien«. Det rejser spørgsmålet, hvilken udlægning af historien vi taler om. For ingen kan vel længere være i tvivl om, at folkeslag rundtom i verden bestemt ikke ser ens på, hvad sunde værdier og god regeringsførelse er.

Almindelige kinesere er generelt ganske godt tilfredse med deres egen regering. Der er selvfølgelig nuanceforskelle. Nogle kinesere køber ind på alt, hvad de hører fra landets ledere. Andre kinesere er kritiske over for myndighedernes håndtering af mange forhold, blandt andet coronapolitikken og den tiltagende propaganda i uddannelsessystemet.

Imidlertid er der selv i sidstnævnte gruppe ikke et presserende behov for at udskifte systemet med et demokrati i stil med det, vi kender fra Vesten. Tværtimod. If it ain’t broke, don’t fix it. Kommunistpartiet har de sidste 40 år leveret varen i form af en voldsom forbedring af befolkningens levestandard. Samtidig er den voksende samfundspolarisering i USA, Kinas store rival, for mange kinesere bevis på, at pluralisme ikke er en holdbar model i deres konfuciansk-inspirerede samfund, hvor kollektivitet og hierarki udgør nøgleværdier. Vi skal med andre ord ikke forvente, at Kina indretter sig efter vores normer.

HVORDAN SKAL vi så forholde os til det? Visse linjer bør ikke overskrides i Danmarks samkvem med verden omkring os. Ruslands invasion af Ukraine hører klart til i den kategori. Selv om risikoen for kinesisk militær aktion i Taiwan bestemt er til stede, kan vi ikke på forhånd tage det for givet og designe dansk udenrigspolitik derefter. Så kan det ende med at blive en selvopfyldende profeti, hvor mulighederne for at influere Beijing gradvis forsvinder.

Samhandel og gensidige investeringer er uden tvivl de vigtigste midler i bestræbelserne på at påvirke Kinas regering i en positiv retning. Danske virksomheder ved godt, at der er en vis risiko involveret ved at arbejde i Kina, og de tilpasser sig omstændighederne. Men de skal ikke tvinges til at forlade landet, og den danske stat bør fortsat støtte op om deres tilstedeværelse via tiltag som den strategiske partnerskabsaftale.